Guldborgsund

Årets Tour de Falster blev aflyst, men en masse jernheste blev alligevel luftet på de falsterske landeveje Kristi Himmelfartsdag. Foto: MP Foto Design - Michael Hauspild Petersen

Aflysning kunne ikke holde cykelentusiaster af vejene

Det traditionsrige Tour de Falster blev aflyst, men gruppen Mamas Tour de Flasker trampede traditionen tro i pedalerne. Se billederne.

Offentliggjort

Tour de Falster aflyst

Årets Tour de Falster blev aflyst grundet manglende frivillige og deltagere.

Alligevel blev der trampet i pedalerne i på et solbeskinnet Falster Kristi Himmelfartsdag.

Holdet Mamas Tour de Flasker havde en  super fed tur .


Tour de Falster, der traditionelt er løbet af stablen Kristi Himmelfartsdag, blev i år aflyst, men det afholdt ikke holdet Mamas Tour de Flasker fra at spænde hjelmene og springe i sadlen. 

- Det er en tradition, fortæller Tiffanie Knak.

Holdet har kørt Tour de Falster fast siden 1994. De er omkring 20 på holdet og kørte den 32 kilometer lange rute med godt med proviant.

- Der var masser af øl, siger Tiffanie Knak med en hæs stemme.

- Der blev også sunget godt med på turen, tilføjer hun og siger at, det var en super fed tur.

Holdet varmede op til turen med morgenmad på Mamas Marinestue og slukkede tørsten efter strabadserne samme sted.

- Skideærgerligt

Tiffanie Knak begræder, at løbet ikke officielt skulle køres i år. 

- Det er skideærgerligt, at det blev aflyst, og det er der mange, der synes, siger hun, og fortæller, at de er klar igen til næste år. 

- Hvis det bliver aflyst, så kører vi turen igen, slutter hun.

Se billederne her: