Indland

Madicken Luther (til venstre) og Samson Paepke (til højre) fra Lolland-Falster skal udgøre det nye formandskab i Danske Skoleelever.

Lokale skoleelever skal stå i spidsen for Danske Skoleelever

Fra 1. juli skal Madicken Luther og Samson Paepke fra Lolland-Falster være formand og næstformand for Danske Skoleelever.

Offentliggjort

Madicken Luther og Samson Paepke fra Lolland-Falster bliver ny henholdsvis formand og næstformand for Danske Skoleelever.

Det skriver TV 2 Øst med udgangspunkt i en pressemeddelelse udsendt af Danske Skoleelever.

Madicken Luther og Samson Paepke er 16 år gamle og skal  stå i spidsen for bestyrelsen, som repræsenterer alle landets grundskoleelever i skoleåret 2026/2027.

Beslutningen faldt på de to lokale under weekendens generalforsamling.

Samson Paepke går på Nordbyskolen og har været aktiv i hovedbestyrelsen i flere år, ligesom  Madicken Luther, som er elev på Nysted skole.

Den nye formand og næstformand tiltræder den 1. juli 2026.