Mit tredje barn er akutafdelingen: 40 år som sygeplejerske og chef for Lolland-Falster

Med en 40 år lang karriere som chefsygeplejerske kan Tom Hansen se tilbage på en tid, præget af både centralisering og urbanisering.

- Det har været en fantastisk rejse og en fantastisk udfordring, jeg holder rigtig meget af den her afdeling. Jeg er stolt af at være her, og dét, vi præsterer, fortæller han. 

Vejen har blandt andet ført ham fra Nakskov Sygehus og videre til Nykøbing Falster Sygehus, hvor han blev en del af opbygningen af et helt nyt område i dansk sygehusvæsen: akutafdelingerne.

I en del år var han med i kampen for Nakskov Sygehus. Det var først i 00’erne, hvor man gennemførte en stor strukturreform og centraliserede. 

 - Langt hen ad vejen kæmpede jeg for Nakskov Sygehus, men til sidst opgav jeg kampen, fordi det ikke lykkedes, og verden skulle altså se anderledes ud. Og så skiftede jeg i 2007 til Nykøbing Sygehus. Og han flyttede også familien til Nykøbing fra Horslunde, fortæller han.

 I Nykøbing kom han ind i arbejdet med akutafdelingerne, som netop var ved at tage form på landsplan.

 - Jeg kom ind i arbejdet med akutafdelingerne. Der var kommet en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der beskrev, at det vi gjorde i Danmark, ikke var godt nok. Vi skulle gøre det bedre og på en anden måde.

 Det blev begyndelsen på et langt ledelsesforløb på akutområdet.

 - Det arbejde trådte jeg ind i, da jeg kom herover på sygehuset, og jeg endte med at søge og få jobbet som ledende oversygeplejerske på akutafdelingen, der er den ældste ud af 21 akutafdelinger i Danmark, fortæller han.

Kan man med rette kalde dig Mr. Akutafdelingen?

- Der var nogle, der var pionerer før mig, de var i gang, da jeg trådte ind ad døren, men jeg fik så lov at komme med. Så jeg er formentlig den ældste akutafdelingsleder i Danmark. Det er jeg i hvert fald på sygeplejesiden, siger han.

Den eneste leder 

Med årene har der også været perioder, hvor ledelseslaget var tyndslidt. Bl.a. da Tom Hansen var den eneste, der var der som leder. I tiden som leder for sygeplejesiden har han haft fire lægelige makkere, og der har også været en periode på et halvt år i 2022, hvor der ikke var en læge-chef, ingen oversygeplejersker og ledende chefsekretær på afdelingen.

- Det er rigtigt, at der har været pres. Det var lige efter corona-pandemien, hvor her var travlt, og vi manglede sygeplejersker, og vi måtte lukke sengepladser.

Han fortæller, at det siden vendte – blandt andet via en ny organisering og nye faggrupper i teamene.

- Der skete nogle ting lige i den periode, så begyndte det at vende og vi fik ansat nogle læger og sygeplejersker. Vi omorganiserede og nogle tænkte, at det ikke kunne holde. Men vi fik dannet mere robuste teams, vi fik flere social- og sundhedsassistenter ind, så de i dag udgør 1/3 del. Det kan ikke være anderledes, for så mange sygeplejersker kan jeg ikke skaffe. Det har altid været svært. Vi har aldrig været oppe og have ansat dem vi skulle, og SSA´erne er i dag en værdsat personalegruppe i afdelingen.

Samtidig har udviklingen uden for sygehusmurene sat sit tydelige aftryk på rekrutteringen.

- Den her urbanisering er jo sket. Folk hernede søger jo mod København. Min gamle mor, der boede på Lolland, havde 11. børnebørn, og ud af de 11 børnebørn bor der ingen tilbage på Lolland. De er alle sammen flyttet, mine egne døtre bor i Københavns området og det gør deres fætre og kusiner også – der er kun et par enkelte, der bor i Nykøbing ligesom mig.

Skulle man have ladet være med at lukke Nakskov Sygehus?

Tom Hansen mener ikke, at den gamle struktur ville kunne holde i dag – men han understreger, at det ikke fritager systemet for ansvar lokalt.

- Det ville ikke have været bæredygtigt, der er sket nogle ting med specialisering og lægerne havde jo dengang døgnvagter, som ikke kan lade sig gøre i dag. Samtidig skal patienterne også kunne forvente et vist kvalitetsniveau. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, siger Tom Hansen. 

- For selv om vi ikke har de her små sygehuse, så skal vi kunne gøre noget udenfor de større sygehuse, hvor vi rækker ud, så man stadig kan få god behandling, uanset hvor man bor. Vi er lykkedes ret godt med sammenlægningen med Sjællands Universitetshospital og det var nødvendigt, for ellers ville f.eks. børne og fødeafdelingen blive for små til at være i drift. Så alternativet havde været at lukke dem og flytte dem væk, siger han.

Læs også

Jan tjekker ind - og slipper for seks timers pendling

Vi har brug for et sygehus her

Han peger på, at patientgrundlaget omkring Nykøbing Falster Sygehus i høj grad kalder på et stærkt sundhedsvæsen tæt på.

- Vi har en befolkning omkring det her sygehus, som har brug for, at vi er her. Den her befolkning har lidt mere brug for, at der er et sundhedsvæsen, end de måske har nordpå. Vi har mange gamle, mange multisyge, mange sårbare med misbrug og psykiatriske udfordringer. Vi har fattige i vores område, det mærker vi. Så vi har brug for at der er et sygehus her, fortæller han.

Hvad har været det allerbedste i din karriere?

Her vender han tilbage til det, der for ham er blevet et livsværk: Akutafdelingen.

- Dét at være med til at etablere en akutafdeling, et helt nyt speciale i Danmark. Det at være med til og forme noget helt nyt og få lov til at få så stor indflydelse, det har været megafedt. Jeg har to børn – men jeg har i mange år sagt, at det tredje barn er akutafdelingen her i Nykøbing. For den har betydet og fyldt så meget i mit liv. Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv, siger han.

 Sygehuset Nykøbing Falster har fået et personalehotel til de ansatte. Se et af værelserne indefra her: