KV25

Maria Rebecca Barner Larsen, vælger i Lolland Kommune. Foto: Ingrid Riis

Maria ved ikke, hvem hun stemmer på – men hun ved, hvad hun stemmer for

Politikerne skal gøre mere for at synliggøre handicapområdet i Lolland Kommune, mener Maria Rebecca Barner Larsen.

Offentliggjort Sidst opdateret
Maria Rebecca Barner Larsens vælgerplakat.

Maria Rebecca Barner Larsen stemmer for, at politikerne skal gøre mere for at synliggøre handicapområdet i Lolland Kommune.

Maria Rebecca Barner Larsen, 45 år, bor lidt uden for Søllested med sin familie. Her har de boet med i mere end 20 år. Hun og hendes mand flyttede efter en årrække i København som unge tilbage til Lolland.

- Vi kan godt lide luft og højt til loftet. Man bor ikke så tæt her. Man har sin egen have, og man kan larme, når man gerne vil larme, fortæller hun.

I dag går Maria hjemme hos sin datter med handicap, og det har præget hendes syn på lokalpolitik.

- Jeg er megameget i tvivl, og jeg ved stadig ikke rigtig, hvem jeg stemmer på. Det, jeg synes, der mangler rigtig meget fokus på, når man er i vores situation, er noget med handicappolitik, siger hun.

Selvom Maria er i tvivl om sit kryds, er hun ikke i tvivl om, hvad hun stemmer for.

- Jeg stemmer for bedre forhold for handicappede og mere fokus på handicapområdet generelt.

Hun savner fokus på systemet og forholdene for forældre og pårørende.

- Især det her med, hvordan man skal søge om ting og navigere i lovgivningen, siger hun.

Vælgerplakaten

  • Med vælgerplakaten giver vi ordet til borgerne på Lolland-Falster.
  • I en enkelt sætning sætter medvirkende borgere hver især fokus på, hvad der er en vigtig mærkesag for dem.
  • Flere andre medier blandt andre Viborg Stifts Folkeblad, Midtjyllands Avis, Kun Thy/Kun Mors og Politiken har også udviklet vælgerplakater
  • Idéen er opstået i et samarbejde på tværs af medierne som en del af projektet "Dit Valg. Vores Danmark", som Constructive Institute står bag

Ser Maria ti år frem i tiden, håber hun, at kommunen har fået et løft på flere fronter.

- Det er jo en svær kommune generelt, også med økonomien og sådan. Men jeg håber, at der måske er blevet løftet lidt på skoleområdet og på handicapområdet, afslutter Maria Rebecca Barner Larsen.

Dit valg. Vores Danmark - Lolland-Falsters mærkesager

Vælgerplakaten

  • Med vælgerplakaten giver vi ordet til borgerne på Lolland-Falster.
  • I en enkelt sætning sætter medvirkende borgere hver især fokus på, hvad der er en vigtig mærkesag for dem.
  • Flere andre medier blandt andre Viborg Stifts Folkeblad, Midtjyllands Avis, Kun Thy/Kun Mors og Politiken har også udviklet vælgerplakater
  • Idéen er opstået i et samarbejde på tværs af medierne som en del af projektet "Dit Valg. Vores Danmark", som Constructive Institute står bag
  • Du kan også udvikle din egen vælgerplakat her: Vælgerplakat – Folketidende Gruppen