KV25

Anders stemmer for politikere, som repræsenterer familierne

Advokat Anders Brøndtved fra Skørringe på Lolland oplever, at kommunens børn- og ungepolitikere i alt for høj grad forsvarer forvaltningen i stedet for familierne. Han efterlyser politisk mod og menneskelighed.

Offentliggjort

Blå bog: Anders Brøndtved

  • Bopæl: Skørringe

  • Alder: 46 år

  • Job: Advokat

  • Mærkesag: Styrk familierne - politikerne skal repræsentere mennesker, ikke forvaltningen

- Det er jo ikke embedsværket, de er valgt for at beskytte. Det er borgerne, familierne og børnene, siger han.

Anders Brøndtved

Som advokat har Anders Brøndtved arbejdet med mange børne- og familiesager i Lolland Kommune. Han har set, hvordan sager håndteres, og han mener, der er noget grundlæggende galt med måden, politikerne forvalter deres ansvar på.

- Jeg stemmer for politikere, der repræsenterer familierne, ikke forvaltningen. Jeg oplever, at dem, der sidder i børn- og ungeudvalget, ofte holder hånden over systemet i stedet for at spørge, hvad man kunne have gjort bedre for familien, siger han.

Anders' "vælgerplakat". Privatfoto

- Tvangsanbringelser bruges som sparemodel

Vælgerplakaten

  • Med vælgerplakaten giver vi ordet til borgerne på Lolland-Falster.
  • I en enkelt sætning sætter medvirkende borgere hver især fokus på, hvad der er en vigtig mærkesag for dem.
  • Flere andre medier blandt andre Viborg Stifts Folkeblad, Midtjyllands Avis, Kun Thy/Kun Mors og Politiken har også udviklet vælgerplakater.
  • Idéen er opstået i et samarbejde på tværs af medierne som en del af projektet "Dit Valg. Vores Danmark", som Constructive Institute står bag
  • Du kan også udvikle din egen vælgerplakat her: Vælgerplakat – Folketidende Gruppen

Ifølge Anders er det ikke kun holdninger, men en praksis, der bør ændres. Han fortæller, at han i sit arbejde ser, hvordan kommunen nogle gange vælger tvangsanbringelser, hvor støtte og dialog kunne have løst problemerne.

- Jeg synes, det er dybt problematisk, at man bruger tvangsanbringelser som et spareredskab i stedet for som en sidste udvej. Kommunen bør hjælpe familierne, før det går så vidt, siger han.

Han mener, at den tilgang både skader familierne og koster kommunen dyrt.

- Det er jo dyrt at anbringe børn. Hvis man i stedet investerede i at støtte familierne tidligere, kunne man både spare penge og skabe tryggere opvækstvilkår.

- Politikerne skal tage ansvar

For Anders handler det i sidste ende om politisk ansvarlighed.

- Politikerne skal turde sige til deres forvaltninger: “Hvorfor har I ikke hjulpet nok, før I anbringer?” Jeg oplever, at for mange bare nikker sagerne igennem, siger han.

Han håber, at fremtidens lokalpolitikere vil gå mere kritisk til værks - og huske, hvem de egentlig repræsenterer.

- Det er jo ikke embedsværket, de er valgt for at beskytte. Det er borgerne, familierne og børnene, siger han.