Debat

Andesteg stegt med æbler og svesker.

Julens forpremiere: Her er de opskrifter, du har brug for til en god Mortensaften

For mange er det en slags generalprøve på juleaften. 

Offentliggjort

På mandag er det mortensaften. Det kan bruges som en forpremiere på julen. 

Legenden lyder, at den vellidte Martin, der levede i den franske by Tours i 300-tallet, blev udpeget til at skulle være ny biskop. Han ønskede ikke forfremmelse og gjorde alt, hvad han kunne for ikke at blive biskop. Han gemte sig blandt gæssene, men de skræppede op, og Martin blev fundet og indsat i embedet. 

Han brugte siden sin nyerhvervede magt til at opfordre befolkningen til en gang om året at spise og slagte en gås. Morten er en fordanskning af det franske Martin, og derfor hedder det mortensaften. Her til lands har man siden skiftet den store og dyre gås ud med en mindre og billigere and.

Al den historiefortælling kan man blive helt tør i munden af, men det kan kureres med saftig andesteg og god sovs. Anden skal helst være optøet, når nu vi er nået frem til mandag. Det kan nemlig tage et par dage. 

En klassisk mortensaftenservering er andesteg, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål og franske kartofler. Og surt. Og risalamande til dessert. 

Lad dig inspirere af opskrifterne her på siden.