OPSKRIFT 🍽️

Havregrynskugler

Havregrynskugler i kakaonips eller hakkede mandler er et lækkert indslag på snackfadet til jul.

Havregrynskugler er supernemme og hurtige at lave.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sværhedsgrad: 🍳 (let)

Ingredienser - ca. 60 stk.

  • 150 g blødt smør
  • 300 g havregryn
  • 125 g flormelis
  • 50 g kakao
  • 1 dl kokos

Havregrynskugler er et klassisk indslag på snackfadet til jul. De er hurtige og nemme at lave og smager skønt. Du kan variere dem på et utal af måder. Rul dem f.eks. i hakkede mandler, frysetørret hindbær eller lakridspulver. Eller giv dem et skvæt rom, romessens eller en kop stærk kaffe for at dreje dem i en retning af din yndlingssmag.

Fremgangsmåde:

Bland smør, havregryn, kakao og flormelis til en ensartet masse.

Stil den på køl 15 minutter, så kuglerne nemmere kan rulles.

Rul kuglerne, så de er på størrelse med et stort kirsebær.

Tril dem i kokos, hakkede mandler, frysetørret hindbær eller dit yndlingsovertræk.

Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl.