Senfølger og året der gik

Offentliggjort

Der bliver både tid til at se tilbage, se frem og blive klogere på noget helt andet end foreningsdrift, når Kræftens Bekæmpelse Lolland Lokalforening holder generalforsamling 13. marts.

Ud over at høre beretningen fra bestyrelsen, og godkende regnskabet, vil der nemlig være foredrag om senfølger.

Foreningen sørger for lidt forplejning undervejs, og det kræver tilmelding at deltage i generalforsamlingen, som finder sted klokken 17.30 i Frivilligcenter Lollands Lime-lokale i Nakskov.